Væn hunden til at køre i bil

 
12-10-2010
Hundetræning

Hvis du har en voksen hund, der ikke er vant til at køre i bil, bør du gradvist vænne den til at komme med ud at køre. Hvis du ønsker at anvende en transportboks, skal hunden dog først vænnes til at opholde sig i en sådan. I stationcars kan store hunde opholde sig i bagagerummet, men kun hvis dette er adskilt fra føreren med et gitter, således at hunden ikke bliver slynget mod føreren ved en hård opbremsning.

I starten tager du hunden med i bilen i kort tid flere gange om dagen, mens motoren er slukket.

Herefter skal den opholde sig i bilen sammen med dig i længere og længere tid af gangen.

Når hunden er tryg ved at opholde sig i bilen, kan du forsøge at starte motoren og lade den køre.

Når hunden har vænnet sig til dette, kan du køre en kort tur med den.

Det er meget vigtigt, at de første ture bliver en positiv oplevelse for hunden, således du undgår, at den bliver angst eller køresyg.

Når hunden er helt tryg ved at køre i bilen, kan du gøre køreturen gradvist længere. Du skal sørge for altid at have frisk vand med til hunden og må aldrig efterlade den i bilen, hvis den står i solen eller der af andre årsager er risiko for, at blive der bliver for varmt inde i den.

Kilde: Dyrenes-Beskyttelse.





 
 
Find information om: guiden guide dyr Kæledyr
(Hovedkategori: Hunde)