Welsh Corgi Pembroke

 
12-10-2010
Hunderacer

Welsh Corgien er oprindeligt en hyrdehund fra wales i England. Den blev og bliver brugt til kvæghund da den pga. dens lille størrelse kan bide kvæget i haserne når de skal drives sammen.
Af udseende ligner Welsh Corgien mest en blanding af en gravhund og en shæfer og ofte forveksler folk den med en ræv.
Welsh Corgi Pembroke har farverne zobe, orange, hvid og sort. Den har en lang ryg, opretstående ører og er gerne sort hen ad ryggen. Den har ikke så meget "kommodeben" som Cardiganen. Welsh Corgi Cardigan har større ører, er længere og har kortere ben, udover dette er dens farver sort/hvid.
Welsh Corgien er en klog familiehund, der i stor udstrækning er et flokdyr. Den har det bedst når hele familien er samlet og den har en tendens til at blive gnaven hvis et medlem af flokken tager hjemmefra. Den har sine egne meninger og det kræver en tålmodig sjæl at have en sådan hund. Den er meget lærenem og kan lære hurtigt og meget. Den er lydig, men har tendens til at ville bestemme mest selv.
Dens charmerende ydre vinder alligevel mange hjerter.





 
 
Find information om: dyr alt om dyr guide guide pasning af dyr Alt om dyr kæledyr
(Hovedkategori: Hunde)