Slørhaler

 
12-10-2010
Akvariefisk

Slørhaler er en fremavlet variant af den almindelige guldfisk (Carassius auratus auratus) og er en meget populær akvariefisk. Den hører til familien Cyprinidae og blev beskrevet af Carl von Linné i 1758.
[redigér] Akvarieforhold

Den kan blive 25 cm lang og bør derfor holdes i akvarier fra 200 l og opad. Desværre holder mange den i små glasskåle og guldfiskeskåle. Dette må betegnes som dyrplageri, og det er en skam, at det er så udbredt. Slørhalen er altædende og spiser det meste man tilbyder den under akvarieforhold. Man skal kun holde den sammen med hårdføre planter, eftersom den godt kan finde på at spise planter. Slørhalen er en koldtvandsfisk og skal ikke holdes i akvarier på over 23 grader.

Ynglebiologi:

I parringstiden får slørhalehannen små hvide knopper på gællelågene og finnerne. Set ovenfra er hunnerne noget mere buttede/runde i formen end hannerne.

Slørhaler er æglæggende, og (såfremt det er en stor art) kan de lægge op til 1000 æg pr. gydning. Desuden yngler de i naturen om sommeren, altså når vandet bliver varmere. Det opleves ofte at hvis man skruer lidt op for temperaturen, skifter oftere vand og ændre på fodret. Så vil det sætte gang i parringen. Forudsat man har en han og en hun, der vil sammen.

Parringen ser ofte ret vild ud, hannen jagter hunnen rundt i akvariet. Hunnen laver oftest nogle små dyk ned i en plante/sten eller lign, mens hannen puffer til hende bagi. Lidt efter ryster hunnen nogle bittesmå gennemsigtige æg ud overalt i akvariet. Jagten kan fortsætte i lang tid, ofte flere timer. Sidst vil man se noget lidt hvid "væske" brede sig i overfladen, og gøre vandet sløret. Det er på den måde hannen befrugter æggene.

Slørhaler har ingen "forældrepleje" overhovedet, tværtimod spiser de æggene. Man kan dog prøve på at gemme nogle æg ved at sætte dem i et separat yngleakvarium.

Efter der er gået ca. 3 dage klækker æggene, og små bitte fisk, der ikke ligner slørhaler, vil svømme rundt i akvariet. De første par dage skal man ikke fodre, men efter ca. 3-5 kan man så småt begynde med en smule knust vokse foder.

Krav til akvarie med slørhaler:

* Akvariestørrelse: 200 og op efter
* Vandcirkulation: Middel
* Mindste Temperatur: 6
* Max Temperatur: 23
* Belysning: Medium





 
 
Find information om: pasning af dyr dyr Alt om dyr alt om dyr guide guide kæledyr
(Hovedkategori: Akvariefisk)