Dyrevelfærd er det synspunkt at dyr, specielt de som er i menneskers varetægt, ikke bør udsættes for unødvendig lidelse, deriblandt når dyr bruges som mad, arbejdsdyr eller til forskning. Dette synspunkt fokuserer oftest på moralen bag menneskers handlinger (eller mangel på samme), i modsætning til dybere politiske eller filosofiske holdninger om dyrs status, som ofte ses fra et dyreretsmæssigt synspunkt. Af denne grund kan dyrevelfærdsorganisationer ofte bruge ordet human i deres navn eller bekendtgørelser om deres synspunkter.

Hvad stiler man op hvis man har kendskab til dyremishandling?

Inden man henvender sig bør man sikre sig at man har tilstrækkelig viden om dyret, så man ikke anmelder nogen for dyremishandling uden grund.

De fleste afstand fra dyremishandling. Alligevel er der en del anmeldelser hvert år. Ofte er det uvidenhed, der ligger til grund for mishandlingen, eller også skyldes det at det har været uoverkommeligt for ejeren at passe dyrene.

Hvad er ikke mishandling af dyr?

Der er mange eksempler på at folk (som regel byfolk) har anmeldt en bonde for at hans dyr gik ude på marken i regnvejr. De fleste landbrugsdyr har godt af at komme ud, og mange dyr går ude hele sommeren. Det gælder f.eks. heste. Det er et krav at dyrene har adgang til vand og skyggefulde steder. Om vinteren må dyrene også gerne gå ude, også selvom det er mudret. Her skal være et læskur, som kan huse dyrene. Der er dog bogle dyr, der er undtaget for denne regel. Blandt andet shetlændere, islændere, hereford og skotsk højlandskvæg, da de får en kraftig pels om vinteren.