Balihaj

 
01-02-2011
Fiskeleksikon

Balihaj også kaldet sølvhaj eller hajbarbe (Balantiocheilos melanopterus) er fra Sydøstasien, hvor den lever i vandløb.

Den tilhører karpefiskene, og er dermed ikke som navnet elles prøver at give indtryk af, en haj.

Balihajen er en langstrakt fisk med sølvskinnende skæl samt gul/sølv-farvede finner, og den har en tvedelt halefinne. Fisken kan blive op til 35 cm lang.

Balihajen bruges tit som akvariefisk. Fisken kan godt lide masser af plads at svømme på, og da det er en lang art, bør den ikke holdes i mindre end et 400 liters akvarium. Hvis man holder denne fisk der kan blive 35 cm i for små akvarier vil den ikke blive så lang, men de indre organer og øjnene vil fortsætte med at vokse, fisken vil helt enkelt blive for stor til sin krop. Man bør tænke på fiskens behov for plads til at svømme på, når man dekorerer akvariet. Stenskjul er også at foretrække, da fisken nemt bliver forskrækket og gerne gemmer sig ind imellem.

Balihajer kan springe, så akvariet skal være overdækket. Temperaturen skal ligge på 21°C - 28°C og pH skal være omkring 6,0 - 8,0. Fisken trives bedst i blødt vand - omkring 5dGH, men kan dog klare hårdere vand. Vandcirkulationen skal være kraftig. Balihajen er altædende.

På trods af dens størrelse er balihajen en meget fredelig fisk, der sagtens kan gå sammen med andre fisk. Den er naturligt en stimefisk, men den kan både holdes enkeltvis eller i stime.





 
 
Find information om: Alt om dyr pasning af dyr kæledyr dyr alt om dyr guide guide
(Hovedkategori: Akvariefisk)